Insekter info
Tit bliver foderværdien af insekter bragt i tvivl. Ofte er det uvidenhed eller også bliver det påstået af sælgere af fodertilsætningsstoffer.
Men man behøver ikke det store argument hvis man blot ser efter i naturen hvordan hver en fugl, om det er frø eller insektædende, fodrer til deres unger.
Efter knap tre uger er ungerne klar til at forlade reden. Insekter er en kombination af fugt og mange andre næringselementer.
Det er essentielt foder for ungerne i reden.
Alligevel kan man ikke sammenligne opdræt af fugle i fangeskab med opdræt i naturen. Udvalg og mængde af insekter, samt udvalg af grøntsager,
mineraler og frøsorter i naturen kan man ikke efterligne i volieren, men man kan bestræbe sig.
Nøglen til succes er et varierende udvalg af insekter, frøsorter, spiret frø, urter, patéer, æggefoder, mineraler, grit og eventuelt i
begrænsede mængder fodertilsætningstoffer som vitaminer og mineraler.
Insekter er en meget vigtig næringskilde for både dyr og menneske, og af denne grund kan der findes forskellige næringsværdirapporter i artikler i forskellige discipliner. Varierende fra antropologi til zoologi. Der er bevis at på murskildringer fra arkæologiske udgravninger, at mennesker tusindvis af år tilbage brugte materiel til at hente termitter ud af deres tuer som foder.
I mens insekter ikke bliver konsumeret i den vestlige verden er de i resten af verden en vigtig del af den daglige kost og bliver af mange set som delikatesse.
Udvalget af insekter som bliver spist af mennesker er stort, men de fleste næringsanalyses handler om sommerfuglelarver (Lepidoptera),
billelarver (Coloptera), græshopper (Orthoptera) og termitter (Isoptera).
Også findes der analyser af insekter som bliver avlet som foderdyr.
Analyser bliver udført på rå og komplette insekter og kommer ud af forskellige videnskabelige værker og fodertabeller.
Insekt | Vand | Protein | Fedt | Fibre | Rå æske |
---|---|---|---|---|---|
Mængde pr. 100 g | g | g | g | g | g |
Analyse udført på rå total vægt | |||||
IK = ikke kendt. | |||||
© copyright ©Topinsect | |||||
Pinkies Topinsect | 69,6 | 15,4 | 11,3 | ik | 1,6 |
Buffaloorm Topinsect | 72,5 | 17,6 | 7,7 | ik | 1,0 |
Melorm larverTopinsect | 60,0 | 22,4 | 5,2 | 2,7 | 2,1 |
Voksmøllarve Topinsect | 58,5 | 14,0 | 23,7 | 3,3 | 0,5 |
Husfårekylling voksen Topinsect | 69,2 | 20,0 | 6,6 | 3,1 | 1,1 |
Græshopper Topinsect | 64,3 | 20,5 | 11,7 | ik | 1,1 |
Chockolade Kakerlakke Topinsect | 57,0 | 28,7 | 10,9 | ik | 2,4 |
Kvægflue- pupper | 59,0 | 19,2 | 4,7 | 6,3 | 11,8 |
Husflue – pupper | 61,0 | 23,9 | 3,6 | 6,9 | 4,6 |
Krølvingede fluer | 68,9 | 19,6 | 3,8 | ik | 1,7 |
Frugtflue | 68,9 | 19,4 | 3,0 | ik | 1,8 |
Melorm bille | 63,7 | 23,0 | 5,1 | 7,1 | 1,2 |
Morioorm bille | 61,0 | 20,5 | 13,7 | 2,9 | 1,3 |
Termitter (arbejderer) | 75,3 | 16,3 | 0,6 | 6,7 | 1,1 |
Soldaterfluelarver | 67,8 | 16,0 | 11,0 | 2,4 | 2,8 |
Andet foder til sammenligning: | |||||
Æble | 83,0 | 0,3 | 0,0 | 2,3 | ik |
Blomkål | 90,0 | 2,0 | 0,0 | 2,9 | ik |
Sødmælk | 87,0 | 3,3 | 3,5 | 0,0 | ik |
Torsk | 81,0 | 16,6 | 0,6 | 0,0 | ik |
Kalvekød mager | 72,0 | 16,5 | 6,5 | 0,0 | ik |
Kylling | 70,0 | 19,2 | 9,3 | 0,0 | ik |
Diskusion:
Insekter indeholder mellem 57 og 75 % fugt. Dem med en lav fugtindhold har i modsætning et høj fedtindhold. Proteinindholdet kan varierer mellem 14 og 24 %. Fedtindholdet varierer også meget afhængig af insekten. Termitter for eksempel 0,6 % og voksmøllarver 23,7 %. Tit indeholder hunnerne mere fedt end hannerne.
Som ventet indeholder insekter kun meget lidt rå æske, fordi de ikke har en kalkskelet ligesom hvirveldyr. Fiberindholdet varierer også kraftigt hos insekter, bløde insekter indeholder væsentlig færre fibre i modsætning til hårde insekter ligesom biller.
Man kan sige at der ikke findes en ensartet analyse for insekter. Den enorme mangfoldighed i arterne, omgivelse hvori de lever og oveni det stadie de er i, sørger for at fuglene i naturen får et omfattende menu serveret. I analyserne af menneske foder, frugt, grønt, mælk, fisk og kød er der også en stor diversitet i sammensætning.
Mineraler og sporeelementer
Insekter indeholder i almindelighed meget lidt kalcium og meget fosfor. Insekter i naturen indeholder kun meget lidt mere kalcium end avlede insekter. Dette kan påskrives det faktum at insekter i naturen opholder sig meget på jorden. Kalcium indholdet i avlede insekter såsom voksmøllarver, buffaloorm, melorm og fårekyllinger kan nemt forøges med det ti dobbelte ved at give dem et kalcium rig diæt. Efter undersøgelser viste det sig at kalciumindholdet kun fandtes i fordøjelsessystemet og ikke i insektkroppen.
Det høje indhold af fosfor i insekter er 100 % tilgængelig mens indholdet af fosfor i planteprodukter kun er 30 % tilgængelig.
De fleste insekter indeholder også en betydelig mængde af makro-mineraler såsom magnesium, natrium, kalium og klorforbindelser.
Sporeelementer såsom jern, zink, kobber, mangan og selen er også i betydelige mængder tilgængelig og absorberbar.
Insekt | Ca | P | Mg | K | Na | Cl | Fe | Zn | Cu | Mn | Se |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Mængde pr. 100 g | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | μg |
Ca: Kalcium, P: Fosfor, Mg: Magnesium, K: Kalium, Na: Natrium, Cl: Klor, Fe: Jern, Zn: Sink, Cu: Kobber, Mn: Mangan, Se: Selen. | |||||||||||
Analyse udført på rå total vægt | |||||||||||
ik = ikke kendt. | |||||||||||
© copyright ©Topinsect | |||||||||||
Pinkies Topinsect | 20 | 205 | 30 | 250 | 50,6 | ik | 1,18 | 2,29 | 0,38 | 0,14 | 0,14 |
Buffaloorm Topinsect | 56 | 196 | 30 | 280 | 129 | ik | 2,00 | 2,67 | 0,20 | 0,24 | 10 |
Melorm larver Topinsect | 17 | 285 | 80 | 341 | 54 | 187 | 2,10 | 5,20 | 0,60 | 0,50 | 27 |
Voksmøllarve Topinsect | 24 | 195 | 32 | 221 | 17 | 64 | 2,10 | 2,50 | 0,40 | 0,10 | 12 |
Husfårekylling voksen Topinsect | 41 | 295 | 34 | 347 | 134 | 227 | 1,90 | 6,70 | 0,60 | 1,10 | 18 |
Græshopper Topinsect | 18 | 178 | 37 | 288 | 64 | 155 | 2,90 | 2,80 | 0,80 | 1,00 | 250 |
Chockolade Kakerlakke Topinsect | 231 | 211 | 61 | 439 | 232 | 188 | 2,20 | 4,60 | 0,80 | 0,40 | 15 |
Kvægflue - pupper | 1017 | 1123 | 472 | 226 | 74 | ik | 10,30 | 11,10 | 0,60 | 27,1 | ik |
Husflue – pupper | 363 | 558 | ik | 343 | 218 | ik | 18,10 | 10,70 | 1,30 | 14,40 | ik |
Krølvingede fluer | 26 | 313 | 58 | 304 | 108 | 166 | 6.90 | 6.00 | 6.20 | 1.30 | 50 |
Frugtflue | 21 | 245 | 46 | 370 | 98 | 166 | 6,20 | 6,60 | 0,80 | 0,90 | 50 |
Melorm bille | 23 | 277 | 61 | 340 | 63 | 191 | 2,20 | 4,60 | 0,80 | 0,40 | 15 |
Morioorm bille | 18 | 237 | 50 | 316 | 48 | 152 | 1,60 | 3,10 | 0,40 | 0,40 | 13 |
Termitter (arbejderer) | 49 | 99 | 32 | 151 | 59 | ik | 9,70 | 3,60 | 1,30 | 0,80 | 12 |
Andet foder til sammenligning: | |||||||||||
Æble | 3 | 10 | 4 | 108 | 1 | ik | 0,10 | 0,00 | 0,00 | ik | 0 |
Blomkål | 30 | 30 | 16 | 349 | 10 | ik | 0,50 | 0,30 | 0,00 | ik | 0 |
Sødmælk | 118 | 88 | 10 | 156 | 44 | ik | 0,20 | 0,50 | 0,00 | ik | 5 |
Torsk | 16 | 218 | 30 | 380 | 73 | ik | 0,40 | 0,40 | 0,00 | ik | 28 |
Kalvekød mager | 4 | 230 | 24 | 350 | 59 | ik | 0,60 | 2,40 | 0,30 | ik | 9 |
Kylling | 10 | 156 | 25 | 287 | 92 | ik | 0,80 | 1,40 | 0,00 | ik | 18 |
Vitaminer
At vitaminer er vigtige behøves ikke bliver bevist igen. Hver et vitamin har sin funktion i menneskers og dyrenes kroppe.
Funktion af vitamin A
Vitamin A spiller en vigtig rolle ved overførsel af lysstimulans
Hjælper med at opretholde hud og slimkirtler.
Modarbejder infektioner og styrker immunforsvaret.
Har en beskyttende virkning mod kræft, især lunge- og hudkræft.
Funktion af vitamin D
Hjælper ved optagelse af kalcium fra tarmsystemet
Sørger for at kalcium bliver bundet i skelettet og tænderne således at de får styrke.
Funktion af vitamin E
Fremmer optagelse af vitamin A og bètakaroten.
Har sammen med umættede fedtsyrer en rolle ved opbygning af kropsceller.
Beskytter umættede fedtsyrer mod angreb af ilt og bliver brugt som konserveringsmiddel.
Funktion af vitamin K
Spiller en vigtig rolle i blodstørkning. Uden vitamin K vil vi fortsætter med at bløde.
Funktion af vitamin B
Spiller en rolle i stofskifte af protein, fedt og kulhydrater.
Funktion af vitamin C
Er en bestanddel af hormoner og enzymer.
Spiller en vigtig rolle ved optagelse af jern.
Spiller en rolle ved formning af bindevæv.
Beskytter andre vitaminer mod angreb af ilt, så det er en antioxidant.
Insekter har en meget variabel vitaminprofil, og kan afvige meget kraftig fra art til art.
I nedenstående tabel findes de kendte data, af vitamin C og D har vi endnu ingen oplysninger.
Til sammenligning findes der også mere kendte ernæringskilder.
Insekt | A | β | E | B1 | B2 | B3 | B5 | B6 | B9 | H | B12 | B4 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Mængde pr. 100 g | μ | μ | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg | mg |
A: vit A, retinol. β: β-karoten. E: vit E, a-tocopherol. B1: vit B1, thiamin, B2: vit B2,riboflavin. B3: vit B3, niacin. B5: vit B5, pantothen. | ||||||||||||
B6: vit B6, pyridoxin. B9: vit B9 = vit B11, foliumsyre. H: vit H, biotin. B12: vit B12, kobalamin. B4: vit B4, kolin. | ||||||||||||
Analyse udført på rå total vægt | ||||||||||||
ik = ikke kendt. If = ikke fundet. | ||||||||||||
© copyright ©Topinsect | ||||||||||||
Pinkies Topinsect | <21 | 422 | 0,43 | 0,057 | 0,255 | 2,2 | 0,887 | 0,262 | 0,0535 | 0,0673 | 0,50 | 72,7 |
Buffaloorm Topinsect | <21 | <5 | 0,742 | 0,22 | 0,386 | 2,46 | 1,63 | 0,159 | 0,0389 | 0,02 | 0,287 | 447,0 |
Melorm larver | 24 | if | 2,0 | 0,63 | 2,16 | 10,7 | 6,9 | 2,11 | 0,41 | 0,08 | 1,23 | 483,9 |
Voksmøllarver | 4,0 | if | 2,1 | 0,56 | 1,76 | 9,0 | 4,9 | 0,31 | 0,11 | 0,07 | if | 395,3 |
Husfårekylling voksen | 24,0 | if | 4,3 | 0,12 | 11,07 | 12,5 | 7,5 | 0,75 | 0,49 | 0,06 | 17,43 | 493,2 |
Melorm bille | if | if | if | 0,27 | 2,34 | 15,5 | 6,6 | 2,24 | 0,38 | 0,08 | 1,54 | 667,1 |
Morioorm larve | 29,0 | if | 2,1 | 0,15 | 1,78 | 17,7 | 4,6 | 0,76 | 0,16 | 0,08 | 1,01 | 412,4 |
Andet foder til sammenligning: | ||||||||||||
Æble | 9,0 | ik | ik | 0,02 | 0,02 | 0,09 | 0,06 | 0,05 | 0,003 | ik | if | ik |
Blomkål | 1,0 | ik | ik | 0,04 | 0,05 | ik | ik | 0,2 | 0,044 | ik | if | ik |
Sødmælk | 36,0 | ik | ik | 0,04 | 0,17 | ik | ik | 0,04 | 0,004 | ik | 0,47 | 168,0 |
Torsk | 11,0 | ik | ik | 0,12 | 0,15 | ik | ik | 0,15 | 0,008 | ik | 0,20 | 335,0 |
Kalvekød mager | 0,0 | ik | ik | 0,12 | 0,23 | ik | ik | 0,3 | 0,004 | ik | 3,20 | 513,0 |
Kylling | 30,0 | ik | ik | 0,07 | 0,11 | ik | ik | 0,7 | 0,008 | ik | 0,20 | 326,0 |
Fedt og fedtsyre
Fedt har fået, specielt de seneste år, en noget negativ klang. Fedt er bygget op ud af fedtsyrer. Vi skal undgå så mange som muligt af de mættede fedtsyrer og helst forsøge at indtage de umættede fedtsyrer.
Lige meget hvilken type, så har fedt og fedtsyrer har en meget vigtig funktion i helbredet af mennesker og dyr.
Uden fedt og fedtsyrer kan vi ikke fungere. Fedt er bygget op ud af fedtsyrer, fedtsyrer er igen bygget op ud af kemiske stoffer som kulstof, brint og ilt. Ved en overskud af mættede fedtsyrer bliver kolesterolindholdet i blodet højt, og risikoen for dannelse af hjerte- og karsygdomme stiger. Et højt tal af umættede fedtsyrer sørger for et for lavt kolesterolindhold. Der findes essentielle fedtsyrer som vores krop ikke selv kan danne, disse essentielle fedtsyre er fx linolsyre og linolensyre. De essentielle fedtsyrer har flere vigtige funktioner i vores kroppe.
Funktioner af fedt
Fedt har vigtige funktioner, da fedt som sagt bruges som byggemateriale, brændstof, isoleringsmateriale, beskyttelsesmateriale, bestanddel af vitaminer og hormoner, opløsningsmiddel for vitaminer.
Fedt som byggemateriale: Fedt er en del af kropsceller og er som sådan et byggemateriale.
Fedt som brændstof: Fedt er en vigtig energikilde. Fedt leverer mere energi end protein eller kulhydrat. Fedt som ikke bliver brugt bliver lageret i fedtvæv og former på den måde den energireserve som ved behov kan blive brugt.
Fedt som isoleringsmateriale: Fedt bliver lageret i fedtvæv lige under huden og modarbejder på denne måde varmetab.
Fedt som bestanddel af vitaminer og hormoner: Da fedt former en bestanddel af vitaminer og hormoner, spiller de en rolle i stofskifte af næringsstoffer.
Fedt som opløsningsmiddel: Fedt opløser vitamin A, D, E og K og disse kommer ved hjælp af fedt tilgængelig for vores krop. Ved en fedtfattig diæt kan der opstå mangel på disse vitaminer.
Fedtbehov
Procentdelen af fedt i foderet må ikke overstige de 30-35 % af den totale energi.
Muligvis har vi nok med 20 %, men det afhænger af den daglige motion. Fugle i et lille bur forbrænder ikke meget fedt, mens fugle i et meget stort bur forbrænder en del og disse vil sjældent være overvægtige.
Qua fedt findes der animalsk fedt og plantefedt. Qua fedtsyre er der mættede og umættede fedtsyrer (enkeltstående og flertallige). Animalsk fedt indeholder flere mættede fedtsyrer og plantefedt indeholder flere umættede fedtsyrer. Insekter indeholder i vid udstrækning både mættede og umættede fedtsyrer.
Se nedenstående tabel for sammenligning.
Insekt | Rå fedt | Mættede fedtsyre | Enkeltstående umættede fedtsyre | Flertallige mættede fedtsyre | Omega-3 fedtsyre | Omega-6 fedtsyre | Linol-syre |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Mængde pr. 100 g | g | g | g | g | g | g | g |
Analyse udført på rå total vægt | |||||||
ik = ikke kendt | |||||||
©copyright ©Topinsect | |||||||
Pinkies Topinsect | 11,30 | 4,33 | 4,77 | 2,19 | 0,20 | 0,02 | 1,98 |
Buffaloorm Topinsect | 7,70 | 1,90 | 3,35 | 2,45 | 0,25 | 0,03 | 2,33 |
Melorm larver Topinsect | 14,80 | 3,29 | 6,37 | 4,05 | 0,16 | 0,03 | 3,86 |
Voksmøllarve Topinsect | 23,70 | 7,94 | 12,29 | 1,58 | 0,11 | 0,03 | 1,45 |
Husfårekylling voksen Topinsect | 6,60 | 2,11 | 1,58 | 2,32 | 0,06 | 0,04 | 2,22 |
Melorm bille | 5,10 | 1,12 | 1,75 | 1,35 | 0,04 | 0,02 | 1,29 |
Morioorm larve | 18,30 | 6,94 | 6,91 | 3,56 | 0,11 | 0,04 | 3,40 |
Andet foder til sammenligning: | |||||||
Sødmælk | 3,50 | 2,20 | 1,00 | 0,10 | 0,00 | 0,10 | 0,10 |
Torsk | 0,60 | 0,20 | 0,10 | 0,30 | 0,10 | 0,10 | 0,00 |
Kalvekød mager | 6,50 | 2,20 | 2,90 | 1,00 | ik | ik | ik |
Maisolie | 100,00 | 13,00 | 30,00 | 56,00 | 1,00 | ik | 55,00 |
Kylling | 9,00 | 2,40 | 4,20 | 1,90 | 0,30 | 1,70 | 1,60 |